Blæsten afslører utætte huse.

Det kan fordyre varmeregningen med op til 10-30 pct., lyder det fra Energitjenesten.

Både for meget og for lidt kan være skidt for helbred, økonomi og tagkonstruktion.

Det drejer sig om frisk luft i vores huse, og opfordringen til at give boligen et kritisk eftersyn kommer fra Energitjenesten efter en måned med flere kraftige storme over landet.

“Lige nu klager folk over kulde og træk i husene, fordi det kraftige blæsevejr har gjort problemet tydeligere,” fortæller energivejleder Christian Oxenvad.

Tjek døre og loftslem

“De seneste par år har jeg kontrolleret et par hundrede huse, og det er ofte hoveddøre og loftslemme, der er problemet. Men det kan også være utætte vinduer. Det betyder, man som husejer både udsætter sig for kuldegener og risikerer at få en varmeregning, der er markant højere, end den behøver at være. Utæthederne kan fordyre varmeregningen med op til 10-30 pct.,” forklarer Christian Oxenvad.

Samtidig understreger han, at man som husejer ikke altid behøver at investere i nye døre og vinduer til måske over 200.000 kr. samt et ventilationsanlæg til 60.000 kr. I mange tilfælde kan man nå langt med nye tætningslister og vinduesventiler.

“Når jeg er på husbesøg, møder jeg i op mod 9 af 10 tilfælde utætte og skæve hoveddøre, der måske er 40 år gamle. Ejerne har glemt at justere dørene og udskifte tætningslister, så dørene er blevet pivutætte. Men det kan ofte løses med nye tætningslister til 300 kr. Det er en lile investering i forhold til en ny hoveddør til måske 20.000 kr.,” siger Christian Oxenvad.

Mere alvorligt kan det være med en utæt loftslem.

“Lemmen består typisk af en plade, der hviler på en ramme helt uden tætningsliste. Det betyder, at varmen kan forsvinde lige op i det kolde loftsrum. Men endnu værre er det, at den varme luft også indeholder vanddamp, som fortætter på den kolde tagbelægning og i værste fald kan resultere i drivvåde spær og lægter. Det er første skridt til råd og svamp, som kan blive en meget bekostelig affære, hvis hele tagkonstruktionen skal skiftes,” advarer Christian Oxenvad.

Han erkender dog, at problemet med for tætte huse er den anden side af problemet.

“Det gør det mere besværligt at være husejer. Varmespild er penge ud af vinduet, og for tætte huse går ud over indeklima og helbred. Der skal være en naturlig gennemgang af luft, og det kan vinduesventiler sørge for. De skal som udgangspunkt stå åbne hele året, og så bør man lukke dem i tilfælde af hård vind. Men husk at åbne igen, når vinden har lagt sig,” råder Christian Oxenvad.

Trykprøvning kan give svar

Hvis man som husejer vil have et præcist billede af husets tæthed, kan man få lavet en såkaldt trykprøvning af huset.

“Disse trykprøvninger viser ofte, at danske huse er så utætte, at det svarer til et hul på størrelse med en fodbold i begge gavle – året rundt,” siger Christian Oxenvad.

Han opfordrer til, at man som husejer er mere opmærksom på eventuelle utætheder i huset.

“Bygningsreglementet har strikse krav om tætheden i nye huse, men meget lidt fokus på tætheden i eksisterende byggeri. Heller ikke energimærkningen, der skal laves, når et hus skal sælges, tager rigtig fat i problemet,” lyder det fra Christian Oxenvad.

Kommentar fra Byggetilsynet.dk :

Byggetilsynet.dk er enig i udsagnene i overnstående artikel og kan kun råde til at man, når man skal have lavet termografi, får undersøgelsen lavet af et firma der kombinerer den termografiske undersøgelse med at påvirke huset med undertryk.

Kun ved at undersøge huset vha. termografi kombineret med undertryk får man fremkaldt de steder hvor træk-generne forekommer.

Byggetilsynet.dk står til rådighed, såfremt I vil have lokaliseret jeres varmetab og finde frem til de bedste løsninger. Læs mere om termografi og tæthedsprøvning her på siden.

Kontakt Byggetilsynet.dk for at drøfte mulighederne.

Kilde: Jyllandsposten