Tæsk til energikonsulenter der sjusker

Tæsk til energikonsulenter der sjusker   Energimærkningsfirmaer og energikonsulenter vil fremover få karantæne, hvis de laver alvorlige eller gentagne fejl i energimærkningen af bygninger. Der er for mange fejl i de ca. 55.000 energimærkninger af bygninger, der bliver udarbejdet hvert år. For at forbedre kvaliteten strammer Energistyrelsen nu reglerne, så der fra starten af 2015 vil kunne gives karantæne til energimærkningsfirmaer og energikonsulenter, der laver alvorlige eller gentagne fejl i energimærkningerne. – Det er ikke acceptabelt, at der er alvorlige fejl i hver 8. energimærke. Derfor har vi også sat massivt ind for at få kvaliteten forbedret. Vi skærper nu sanktionerne, så energikonsulenter, der gentagne gange leverer fejlagtige energimærkninger får karantæne. Kvaliteten af energimærkningerne skal hæves, så boligejerne kan have tillid til, at energikonsulenternes rapporter er retvisende, siger vicedirektør Dorte Nøhr Andersen, Energistyrelsen. Sjusk giver karantæne Det er energimærkningsfirmaerne, der har ansvaret for kvaliteten af energimærkningerne, og det er også deres ansvar, at de ansatte energikonsulenter har de fornødne kompetencer til at udføre opgaven. Energistyrelsen vil fremover indskærpe, at energimærkningsfirmaerne skal reagere overfor energi­konsulenter, der sjusker med energimærkningsrapporterne. Sker dette ikke, kan energimærkningsfirmaet få karantæne. Uddannelsen er strammet op Energistyrelsen har tidligere i år tydeliggjort overfor energikonsulenterne, hvordan energimærkningerne udføres, og der er strammet op om uddannelsen, så alle energikonsulenter skal bestå en eksamen, før de må begynde at arbejde som energimærkningskonsulent. Certificerende organer fører kontrol Det er Bureau Veritas, Byggeriets Kvalitetskontrol A/S og Det Norske Veritas, der er akkrediteret af DANAK til at certificere og føre kontrol med energimærkningsfirmaerne. Fremover vil de tre organer få en klar forpligtelse til at give karantæne til et firma, der har begået alvorlige eller gentagne fejl i energi­mærk­ningerne. Energistyrelsen vil præcisere i certificeringsgrundlaget, at de certificerende organer skal have dokumentation fra energimærkningsfirmaerne om, at forholdene er bragt i orden, før firmaerne igen kan indberette energimærkninger. Denne dokumentation kan fx bestå i, at energimærkningsfirmaet ved en tjekliste kan dokumentere, at firmaets procedure for egenkontrol bliver fulgt nøje, inden energimærk­ningen indberettes. Det kan også være dokumentation for, at energikonsulenten gennemfører et efteruddannelsesforløb, før han igen kan udarbejde energimærker. Grove fejl kan udløse krav om ny uddannelse Firmaerne har pligt til at rette op på konsulenternes viden og til at genoprette deres kompetencer ved efteruddannelse eller kurser i relevante emner med tilhørende bestået prøve. Hvis fejlene er af så grov karakter, at der er behov for at tage den fulde uddannelse igen, skal energikonsulenten gennemføre hele uddannelsen og bestå de 5 tilknyttede eksaminer, før de igen må praktisere som energikonsulenter. Energikonsulenten vil således have karantæne, indtil efteruddannelse eller fuldt kursus er bestået igen. Kilde: Bygtek.dk “"Enorm støtte i byggeforløbet !" — Bjarne & Pernille (Beneé-hus, Skødstrup) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000...

Læs mere

Forkert valg af byggematerialer giver skimmelsvamp.

Forkert valg af byggematerialer giver skimmelsvamp.   Skimmelsvamp skyldes ofte forkerte valg af byggematerialer. Det understreges i en analyse fra Jysk Analyse, hvor godt 100 danske arkitekter og entreprenører svarer, at fugtproblemer forårsaget af materialevalg er et voksende problem. Skimmelsvamp forårsages af fugtophobning i boligens vægge, gulve og lofter. Så kort kan det siges, og fugtophobning kommer som regel fra facaden eller taget, som på den ene eller anden måde er utæt. Det danske vejr bliver i disse år mere og mere ekstremt, og herved stilles stigende krav til de materialer, der er anvendt for netop at sikre mod vejrliget. Og det er her, at flere danske byggerier fejler. Det skriver Cembrit i en pressemeddelelse. Valget af byggematerialer er nemlig en af hovedsynderne bag de udbredte problemer med råd og svamp i såvel ældre som nyopførte bygninger. Det er konklusionen i en undersøgelse af fugtproblemer i byggeriet, som Jysk Analyse har foretaget for den danske byggematerialeproducent Cembrit. Her er flere end 100 arkitekter og entreprenører fra hele landet blevet spurgt om deres erfaringer med fugtproblemer. I undersøgelsen svarer godt halvdelen af de adspurgte, at de har oplevet problemer med råd og svamp, som har været forårsaget af materialevalget. Og blandt entreprenørerne svarer hver tredje, at de ofte oplever materialevalget som årsag til problemer med råd og svamp. Administrerende direktør i Cembrit, Mogens Fisker, ser undersøgelsesresultatet som et udtryk for, at netop materialevalg er et underbelyst og underprioriteret tema i forhold til den præventive indsats for at begrænse fugtskader. – Undersøgelsen bekræfter os i, at vi kan nå rigtig langt i bekæmpelsen af fugtproblemer, hvis vi bliver mere opmærksomme på de tekniske kvaliteter, der knytter sig til de enkelte byggematerialer, siger han. – Der er stor forskel på, hvor modstandsdygtige byggematerialer er over for fugt, og derfor er det utrolig vigtigt at matche det enkelte byggemateriales modstandskraft til den fugtpåvirkning, som materialet forventes at blive udsat for, uddyber han. Ekspert ikke overrasket Seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet i København beskæftiger sig med fugt i byggeriet. Hun kender ikke undersøgelsen i detaljer, men hun er ikke overrasket over hovedkonklusionen. – Netop materialevalget er meget vigtigt, når man vurderer, hvor stor risikoen er for, at der opstår fugtproblemer under opførelsen af en bygning, siger Eva Møller. Hun har bl.a. været med til at skrive “Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet”, hvor man for nybyggede huse opererer med forskellige fugtrisikoklasser. Klassen for et hus fastsættes ud fra en kombination af, hvilke fugtpåvirkninger byggeriet udsættes for under opførslen, materialernes evne til at opsuge og afgive fugt samt modtagelighed for skimmelsvampevækst. For alle disse forhold er materialevalget en meget væsentlig parameter. Organisk VS. uorganisk Ifølge Mogens Fisker er der...

Læs mere

Solcelleejere bliver straffet på pengepungen

  Solcelleejere bliver straffet på pengepungen med skjult regelændring.   En ny regelændring kan koste husejere med solceller 100.000 kroner på salgsprisen, fordi de risikerer ikke længere at få samme lave energimærke som tidligere.   Husejere med solceller risikerer, at deres hus i dag får et ringere energimærke, end det ville have fået før 8. marts i år. I al ubemærkethed er reglerne omkring energimærkning af huse nemlig ændret via en ny bekendtgørelse. Det betyder, at et solcelleanlæg nu kun forbedrer husets energitilstand på den del af elforbruget, der går til husets drift. Tidligere var det hele elproduktionen fra solcellerne, der kunne modregnes. Samtidig er det så ovenikøbet kun en del af elforbruget til bygningsdriften, der kan kompenseres for – beregnet efter, hvor meget af elforbruget der forekommer, mens solen skinner. Ifølge energivejleder Anette Klidsbjerg fra Energitjenesten vil forandringen i værste fald kunne betyde, at et hus går et trin eller to ned i energimærke på grund af denne ændring, hvilket ifølge Statens Byggeforskning kan koste ca. 100.000 i salgsprisen. »Ingen har gjort opmærksom på denne ændring, så derfor kommer det bag på husejerne, at de – uden at have foretaget sig noget – pludselig må leve med et D-mærke i stedet for et C-mærke,« siger hun og henviser til kontakter med boligejere og andre energirådgivere omkring spørgsmålet. Ifølge energivejlederen kunne et hus med solceller tidligere godskrive 10.000 kWh på energimærket fra det totale elforbrug i huset. I dag kan et hus med solceller og fjernvarme – hvor elforbruget blot kommer fra én til to cirkulationspumper – trække i størrelsesordenen 200-250 kWh fra på mærket. »Det kan være fornuftigt nok at ændre mærkningsreglerne, så det kun er husets elforbrug, som solcellerne kan kompensere for. Men det er ikke i orden, at myndighederne ikke fortæller forbrugerne om det,« siger Anette Klidsbjerg fra Energitjenesten. Dækkede over dårlig isolering. Ændringen er sket via en bekendtgørelse,  der trådte i kraft den 8. marts 2014. Ifølge Energistyrelsen er den alene ændret, fordi man ønsker overensstemmelse mellem reglerne for energimærkning af huse og bygningsreglementets regler for beregning af energirammer på nye huse og større ombygninger. »Både ændringen af bekendtgørelsen og ændringen af bygningsreglementet har, som alle ændringer i bygningsreglementet, været i høring i branchen«, forklarer kontorchef Henrik Andersen. Ændringen i selve bygningsreglementet blev gennemført ved årsskiftet 2012-13, og formålet med den er ifølge Energistyrelsen at sikre mod for fordelagtige indregninger af vedvarende energi i energirammen. For eksempel kunne elproduktion fra solceller kompensere for manglende isolering eller uhensigtsmæssige designvalg. Det er lovpligtigt at få lavet et nyt energimærke i forbindelse med salg og udlejning af huse. Cirka hvert 7. år skal et energimærke på et hus eller en lejlighed fornys under alle omstændigheder.   Kilde: ing.dk...

Læs mere

Klimasikret byggeri er et must i fremtiden.

Klimasikret byggeri er et must i fremtiden.   Den globale opvarmning er i følge Meteorologisk Institut en realitet og med den følger et mere fugtigt og ekstremt klima. Hvordan ruster vi moderne byggerier til de ændrede klimaforhold? Kalk- og teglværksforeningen sætter fokus på fugt- og frostsikre materialer, herunder også et sundt indeklima uden fugt- og skimmelsvamp. ”Fugt- og frostsikre materialer er en absolut nødvendighed, hvis vi skal ruste vores bygninger til fremtidens klimaændringer. Vi ved jo allerede fra de seneste mange skybrud, hvor store ødelæggelser vand kan forårsage på bygningsmaterialer og konstruktioner, hvis de ikke kan tåle fugt og også hurtigt kan afgive vandet igen. Ud over mulige frostskader i våde facader er råd og skimmelsvamp næsten uundgåeligt. Men sådan behøver det ikke være”, udtaler Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og teglværksforeningen. Det anbefales derfor for bygherrer at bygge i robuste materialer, der tåler det fugtige og skiftende klima med øget nedbør samt med flere vekslende frost- og tøperioder. De anbefalinger er også ifølge Meteorologisk Institut mere aktuelle end nogensinde. Man må heller ikke glemme, at vi får flere alvorlige storme, hvilket også stiller krav til en konstruktion. Tunge konstruktioner er mest fugtsikre Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at tunge konstruktioner af mursten og tegl har mindre risiko for fugt og skimmel end lette konstruktioner. Det skyldes, at mursten af tegl kan optage fugt og afgive den igen uden at tage skade og uden at skade den traditionelle konstruktion, murstenene indgår i. Tegl er samtidig et uorganisk materiale, der hverken kan rådne eller giver næring til skimmelvækst. Mange penge at spare ”Kommer der først vand i mange lette konstruktion i f.eks. træ, kan der ikke være meget at gøre end at udskifte materialerne. Man kan ikke altid affugte sig ud af problemerne, hvis materialerne ikke tåler fugt i første omgang. Så er skaden først sket, kan det blive meget dyrt for boligejeren i vedligehold. Mursten i tegl kan derimod tørre helt igen uden at tage skade. Det betyder rigtig meget for bygningsøkonomien, ikke mindst i forhold til forsikring og gensalg, at man kan beholde konstruktionen uden fare for dårligt indeklima og større løbende vedligehold. Murstenshuse med tegltage giver både vejrbestandige og stort set vedligeholdelsesfrie facader og konstruktioner rustet til fremtidens klimaændringer”, udtaler Tommy Bisgaard. Læs mere om tegl og fugt her Kilde: Byggeplads.dk “"Tilfredshed, grundig gennemgang og god rådgivning" — Ivan Hviid (Rådgivning ifbm. afslutning af byggesag) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR : 33 50 25...

Læs mere

Tilstandsrapporten er ingen garanti.

Tilstandsrapporten er ingen garanti.   En tilstandsrapport udarbejdes ved næsten alle hushandler i Danmark. Den skal oplyse mulige købere om væsentlige fejl ved huset, og tjener samtidig som grundlag for ejerskifteforsikringen. Tilstandsrapporten har visse begrænsninger Som køber skal man være opmærksom på, at tilstandsrapporten har visse begrænsninger. Den ophandler alene bygningernes tekniske forhold, ikke grunden, husets indretning, installationer udenfor bygningen osv. Endvidere omfatter den ikke installationernes funktionsdygtighed.. Derudover kan den bygningssagkyndige, som laver tilstandsrapporten, ikke opdage skjulte fejl og mangler. Der kan være mug, rust eller ødelagte gulve under tæpperne. Dette gør at en ejerskifteforsikring i mange tilfælde er væsentlig at tegne, idet den netop træde ind og dække de skjulte fejl og mangler. Den dækker naturligvis ikke alt for eksempel dækker den ikke sædvanligt slid og ælde. Huskøber skal betale fejl og mangler fra tilstandsrapporten Som huskøber er det vigtigt at være klar over, at alle de fejl og mangler som er nævnt i tilstandsrapporten, skal man selv betale for at få rettet. Det kan selvfølgelig være et godt argument for at få prisen på huset sat ned. Sådan bedømmes skaderne i tilstandsrapporten I tilstandsrapporten bedømmes skaderne på en skala fra med seks trin: IB – ingen bemærkninger K0 – rent kosmetiske skader K1 – mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion K2 – alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte K3 – kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele UN – undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel. Du bør være opmærksom på, om der foreligger en ordentlig beskrivelse af skadens omfang. Også selvom der er foretaget en bedømmelse ud fra ovenstående skala. Det kan være dyrere at få udbedret en K2-skade end en K3-skade. Er der skader bedømt med UN, er det op til huskøberen selv at få afdækket omfang og konsekvenser, idet skaden kan vise sig at være dyr at afhjælpe.   Kommentar fra Byggetilsynet.dk : Som artiklen ovenfor beskriver det, så er tilstandsrapporten ingen garanti. Man fristes til at sige tværtimod, da tilstandsrapporterne stadig er behæftet med mange fejl. Anbefalingen her fra er at man tager en byggesagkyndig person med ud og besigtiger ejendommen inden man endelig beslutter sig. Læs mere om Byggetilsynet.dk’s købsrådgivning her – ved spørgsmål, tag kontakt til Byggetilsynet.dk som står klar med råd og vejledning. Kilde: Banktorvet.dk “"Uvurderlig hjælp – er ikke den billigste, men garanteret den grundigste !" — Eva & Bjarne Ditlevsen (Hanherred Byg / Holmsø Huset) Kontakt - klik her Byggetilsynet.dk Vesterballevej 27, 1.th 7000 Fredericia T : 76 42 02 00 Kontakt : Brug kontaktformularen Åbningstider: Mandag-torsdag 8.00 – 16.30 fredag 8.00 – 15.00 CVR...

Læs mere
Byggetilsynet