Tilstandsrapporten er ingen garanti.

Posted by on October 13, 2014 in Nyheder | 0 comments

Tilstandsrapporten er ingen garanti.

 

En tilstandsrapport udarbejdes ved næsten alle hushandler i Danmark. Den skal oplyse mulige købere om væsentlige fejl ved huset, og tjener samtidig som grundlag for ejerskifteforsikringen.

Tilstandsrapporten har visse begrænsninger

Som køber skal man være opmærksom på, at tilstandsrapporten har visse begrænsninger. Den ophandler alene bygningernes tekniske forhold, ikke grunden, husets indretning, installationer udenfor bygningen osv. Endvidere omfatter den ikke installationernes funktionsdygtighed..

Derudover kan den bygningssagkyndige, som laver tilstandsrapporten, ikke opdage skjulte fejl og mangler. Der kan være mug, rust eller ødelagte gulve under tæpperne.

Dette gør at en ejerskifteforsikring i mange tilfælde er væsentlig at tegne, idet den netop træde ind og dække de skjulte fejl og mangler. Den dækker naturligvis ikke alt for eksempel dækker den ikke sædvanligt slid og ælde.

Huskøber skal betale fejl og mangler fra tilstandsrapporten

Som huskøber er det vigtigt at være klar over, at alle de fejl og mangler som er nævnt i tilstandsrapporten, skal man selv betale for at få rettet. Det kan selvfølgelig være et godt argument for at få prisen på huset sat ned.

Sådan bedømmes skaderne i tilstandsrapporten

I tilstandsrapporten bedømmes skaderne på en skala fra med seks trin:

  • IB – ingen bemærkninger
  • K0 – rent kosmetiske skader
  • K1 – mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion
  • K2 – alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte
  • K3 – kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele
  • UN – undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel.

Du bør være opmærksom på, om der foreligger en ordentlig beskrivelse af skadens omfang. Også selvom der er foretaget en bedømmelse ud fra ovenstående skala. Det kan være dyrere at få udbedret en K2-skade end en K3-skade.

Er der skader bedømt med UN, er det op til huskøberen selv at få afdækket omfang og konsekvenser, idet skaden kan vise sig at være dyr at afhjælpe.

 

Kommentar fra Byggetilsynet.dk :

Som artiklen ovenfor beskriver det, så er tilstandsrapporten ingen garanti.

Man fristes til at sige tværtimod, da tilstandsrapporterne stadig er behæftet med mange fejl. Anbefalingen her fra er at man tager en byggesagkyndig person med ud og besigtiger ejendommen inden man endelig beslutter sig. Læs mere om Byggetilsynet.dk’s købsrådgivning her – ved spørgsmål, tag kontakt til Byggetilsynet.dk som står klar med råd og vejledning.

Kilde: Banktorvet.dk

"Professionelt tilsyn og vedholdende opfølgning"

— Louise Back Pedersen og Karsten Hedemann, Skødstrup

Kontakt - klik her

Byggetilsynet.dk

Bytorvet 3, 1.sal
8541 Skødstrup
T : 76 42 02 00

Kontakt : Brug kontaktformularen

Åbningstider:

Mandag-torsdag 8.00 – 16.30
fredag 8.00 – 15.00

CVR : 33 50 25 67