"Hemmelige regler" driller boligejere – bør læses inden man giver sig i kast med renovering !

Posted by on January 6, 2013 in Nyheder | 0 comments

“Hemmelige regler” driller boligejere

bør læses inden man giver sig i kast med renovering !

 

Hemmelige regler driller boligejere.

Gør huset bedre med et nyt tag, spar penge på at skifte vinduerne ud, på at efterisolere boligen og ved at udskifte den gamle varmepumpe.

De gode råd står nærmest i kø foran foran de danske boligejere. Men alligevel er det svært for boligejerne at forstå reglerne og få dem omsat i praktiske og rigtige forbedringer.

“Jeg kalder dem lidt for sjov “de hemmelige regler”, fordi der ikke er gjort særlig meget for at give boligejerne kendskab til dem,” lyder det fra energivejleder Niels Hørby fra Energitjenesten.

Reglerne er samlet i BR 10 :

Han henviser til det gældende bygningsreglement – BR10. hvor det er beskrevet, hvilke regler der skal følges, når man bygger om.
Reglerne betyder eksempelvis, at man ikke bare kan nøjes med at skifte taget ud. Der skal også efterisoleres på loftet.

“Reglerne er ikke særligt nemme at forstå for den almindelige husejer. Som udgangspunkt er det boligejeren, der er ansvarlig for, at boligen lever op til reglerne.

Men når man køber sig til professionel hjælp for at få boligen energirenoveret, overgår ansvaret til håndværkeren, en bygningsingeniør eller en arkitekt.

Der er heldigvis masser af håndværkere, som er meget omhyggelige med, at ændringerne skal leve op til reglerne.
Men vi oplever desværre også, at der er håndværkere, der blot gør, som de altid har gjort,” siger Niels Hørby.

Nyt tag kræver efterisolering:

Som et eksempel på det nævner han en sag fra Viborg, hvor håndværkeren i forbindelse med en udskiftning af tagdækningen ikke samtidig efterisolerede loftet, som reglerne foreskriver.

“Men vi har heldigvis kun kendskab til få sager.
Jeg havde faktisk forventet, at vi ville se en række retssager,” siger Niels Hørby.

Han tilføjer, at der også er stor forskel på, hvor godt boligejerne selv har sat sig ind i reglerne.

“Der er boligejere, som har sat sig rigtig godt ind i reglerne, mens andre overhovedet ikke har set på det,” forklarer han.

Et bedre energimærke:

Isolering af skråvægge, lofter og gulve og nogle af de områder, der kan give problemer, når boligejerne vil give boligen et bedre energimærke.

“Skråvægge kan give problemer, fordi det på grund af spærrenes tykkelse kan være et problem at få plads til 250 mm isolering. Det samme gælder, hvis man vil efterisolere gulvet. Her kan det være et problem at få plads til 250-300 mm flamingo,” fortæller Niels Hørby.

Vanskelighederne med at sælge huse har fået flere boligejere til i stedet at energirenovere, så huset efterfølgende kan sælges med et bedre energimærke.

Som et nyt hus:

“Det nemmeste og mest sikre er, at folk simpelthen opfylder reglerne, når der skal energirenoveres.

Men samtidig bør man have tanke på eventuelt fremtidige krav. Derfor er mit generelle råd, at folk renoverer og efterisolerer til et niveau svarende til et nyt hus. Hvis der eksempelvis skal lægges et nyt gulv, kan man med fordel indtænke gulvvarme. Det gælder om at have en fremtidsplan for huset, og hvis der er behov for en større renovering, bør man få en konstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt til at stå for det,” siger Niels Hørby.

Samtidig peger han på, at der kan være situationer, hvor boligejerne kan slippe igennem med lempelser i forhold til reglerne.

“Hvis der ikke er økonomi i en renovering, kan man slippe for at skulle opfylde reglerne. Men det forudsætter, at en energikonsulent har regnet på det. Der skal foreligge en såkaldt rentabilitetsberegning,” forklarer Niels Hørby.

Hensyn til arkitekturen:

Arkitektoniske hensyn kan også give dispensation.

“Hvis bygningen arkitektonisk lider skader af en renovering, eksempelvis hvis skråvæggene kun kan efterisoleres ved at hæve taget, kan kommunen give dispensation fra reglerne.

Hvis det drejer sig om et bindingsværkshus, kan man også slippe for de cirka 200 mm isolering i væggene, der ellers er nævnt i bygningsreglementet. Af hensyn til fugt bør isoleringen ikke overskride 100-150 mm.

Desuden vil 200 mm indvendig isolering give endnu mindre plads i et ofte typisk mindre bindingsværkshus,” forklarer Niels Hørby.

Det er en hæmsko:

Hos Bolius – Boligejernes Videncenter – oplever man også, at mange boligejere bliver overrasket over, at det oftest følger flere ting med , når boligen skal forbedres. Bygningsingeniør og Bolius-rådgiver Morten Mathiasen er en af de vejledere, der rykker ud til boligejerne.

“Folk bliver ofte noget overraskede over, at de eksempelvis ikke kan nøjes med af udskifte tagbeklædningen, og det kan være en hæmsko. Især hvis folk vil lave nogle forbedringer i forbindelse med en salgssituation,” fortæller Morten Mathiasen.

Pas på fugt!

“Også det fugttekniske volder problemer. Man kan ikke bare lægge 100-200 mm ekstra isolering på loftet uden også at gøre noget ved dampspærren. I værste fald kan en påtænkt forbedring betyde, at man i stedet får problemer med skimmelsvamp og råd. Derfor bør folk altid diskutere ændringer med en rådgiver eller energikonsulent,” opfordrer Morten Mathiasen.

Det er også hans erfaring, at en del håndværkere ikke har styr på reglerne.

“Jeg ønsker absolut ikke at hænge håndværkerne ud. Jeg er selv oprindeligt uddannet som tømrer, og under den uddannelse var det meget begrænset, hvad jeg lærte om dampspærrer. Men vi ser desværre, at der er håndværkere, der fortsætter med at gøre, som de altid har gjort, selv om reglerne er blevet lavet om.

Var solceller det rigtige?

Han nævner også solcelleboomet som et eksempel på, at boligejerne ikke har sørget for at sikre sig den nødvendige rådgivning.

“Jeg har set huse, hvor der er monteret solceller på faldefærdige tage, og hvor vinduerne har været utætte. Så spørger man sig selv, om boligejerne ikke burde være begyndt et andet sted end med solcellerne,” forklarer Morten Mathiasen.

Hans generelle råd til boligejere, der vil forbedre boligen er, at de tager udgangspunkt i tag, vinduer og varmesystem.

“Men det er svært at være generel, for i dag findes der eksempelvis meget få 50’er-huse, der ikke allerede har fået skiftet vinduer og varmeanlæg mindst én gang. Derfor er den individuelle rådgivning så vigtigt.

Energimærke og tilstandsrapport

Men boligejerne skal koncentrere sig om energimærke og tilstandsrapport. Det er de mest officielle dokumenter, der findes, og enhver ejendomsmægler vil bekræfte, at energimærket er afgørende, når en bolig skal sælges,” forklarer Morten Mathiasen.

“Udfordringen for rådgiverne består også i at forklare folk i en salgssituation, at en energirenovering til måske 150.000 kr. faktisk kan være en god investering. Men alternativet kan være et prisafslag på 300.000-400.000 kr.,” tilføjer Morten Mathiasen.

Uvildig rådgivning

Hos Håndværksrådet, der er hovedorganisation for de små og mellemstore virksomheder, oplyser energipolitisk medarbejder Henrik Lilja, at håndværkerne ofte efterlyser en tredje og uvildig part til at fortælle boligejerne om problemerne.

“Håndværkerne føler sig i et dilemma. Hvis kunderne ikke har sat sig ind i reglerne, får de let en opfattelse af, at håndværkeren blot forsøger at mele sin egen kage, når han forklarer, at han ikke kan nøjes med kun at udskifte taget, men også skal isolere på loftet.

Samtidig kan det blive en konkurrenceparameter, så en håndværker føler sig tvunget til at se lidt lempeligere på reglerne for at holde prisen nede. Vi forsøger selv at informere vores medlemmer, men der kunne nok være behov for en oplysningskampagne over for boligejerne,” siger Henrik Lilja.

“Manglende information kan være en af forklaringerne på, at der ikke sker mere på renoveringsområdet,” tilføjer han

Kilde: EPN.dk

"Professionelt tilsyn og vedholdende opfølgning"

— Louise Back Pedersen og Karsten Hedemann, Skødstrup

Kontakt - klik her

Byggetilsynet.dk

Bytorvet 3, 1.sal
8541 Skødstrup
T : 76 42 02 00

Kontakt : Brug kontaktformularen

Åbningstider:

Mandag-torsdag 8.00 – 16.30
fredag 8.00 – 15.00

CVR : 33 50 25 67