Fejl i næsten alle tilstandsrapporter

Posted by on January 11, 2011 in Nyheder | 0 comments

Fejl i næsten alle tilstandsrapporter

Kun hver fjerde fejlrapport ved salg af en ejerbolig er retvisende.

Resten er enten fejlbehæftede eller acceptable med mindre fejl, viser den seneste undersøgelse fra Teknisk Revision, som holder øje med de bygningssagkyndiges arbejde.

I 2010 blev der skrevet 63.955 tilstandsrapporter. Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater, mener, at de indeholder alt for mange fejl, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Ordningen skal beskytte forbrugere, som tager deres livs vigtigste økonomiske beslutning, når de køber et hus. Derfor er resultatet simpelthen ikke godt nok,« siger Jan Schøtt-Petersen.

Fejl i tilstandsrapporter kan koste forbrugerne dyrt. Nogle betaler en alt for høj pris for boligen. Andre lader være med at tegne en ejerskifteforsikring og må derfor selv dække skaderne.

Direktør Torben Kaas fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter mener, at tallene ikke er foruroligende, og at fejlprocenten i virkeligheden er langt lavere, end denne opgørelse giver udtryk for.

»Der bliver udarbejdet flere tusinde tilstandsrapporter om året. Selvfølgelig bliver der jokket ved siden af. Det sker bare ikke i dette omfang,« siger Torben Kaas til Jyllands-Posten.

Ifølge teknisk revisor Sven Heiner, der for Erhvervs- og Byggestyrelsen holder øje med de byggesagkyndiges arbejde, er problemet, at det er sælger, der vælger den byggesagkyndige. Sælgeren har kun interesse i at få ydelsen så billigt som muligt, mens køberen har interesse i at få den mest grundige tilstandsrapport.

»Køberen bliver offer for sælgerens gevinst,« siger Sven Heiner til avisen

 

Kommentar fra Byggetilsynet.dk :

Ja, så var tilstandsrapporterne i medierne igen – ikke uventet, desværre.

Byggetilsynet.dk udfører mange købsrådgivninger og må med skam meddele at det er mere reglen end undtagelsen at vi finder alvorlige fejl og mangler som ikke er nævnt i tilstandrapporten.

Rådet her fra vil lyde, at uanset, hvor fyldestgørende en tilstandrapport ser ud, få altid en rådgiver  med byggeteknisk indsigt med på sidelinien, når I besigtiger jeres måske kommende ejendom..

Udgiften til en købsrådgivning vil ofte tjene sig mangefoldigt ind igen i form af et væsentlig bedre overblik over ejendommens tilstand , samt et bedre overblik over økonomien i de nødvendige reperationer der måtte ligge og vente.

Læs meget mere om købsrådgivning her på siden.

Kontakt Byggetilsynet.dk for uddybning.

Kilde: Business.dk

"Uvurderlig hjælp – er ikke den billigste, men garanteret den grundigste !"

— Eva & Bjarne Ditlevsen (Hanherred Byg / Holmsø Huset)

Kontakt - klik her

Byggetilsynet.dk

Bytorvet 3, 1.sal
8541 Skødstrup
T : 76 42 02 00

Kontakt : Brug kontaktformularen

Åbningstider:

Mandag-torsdag 8.00 – 16.30
fredag 8.00 – 15.00

CVR : 33 50 25 67